|
|
|
|
|
Øre-Næse-Hals kirurgisk klinik i Grenaa
Snorken
Mange
mennesker snorker. Snorkelyden kommer fra vibrationer i det bløde væv i
svælget, som opstår på grund af hvirvelstrømninger i luftstrømmen, når
man ånder. Snorken i sig selv er ufarligt og meget almindeligt.
Det
er fortrinsvis mænd, der snorker, og overvægt øger risikoen for
snorken. Det er fordi fedtvævet sætter sig på halsens yderside, og
imellem svælgets muskler, så svælgets diameter mindskes.
Vi har udstyr til diagnosticering og behandling af problemer med søvn
.
Men
hvis snorken samtidig er forbundet søvnproblemer, og hvis der er
gentagne pauser i snorkelyden, kan det være tegn på obstruktiv søvnapnø.
Søvnapnø
Søvnapnø
er et af de mest udbredte søvnproblemer i verden. Man forbinder ofte
søvnapnø med snorken. Men det er pausen i snorkelyden, der er tegn på
søvnapnø.
Søvnapnø er en pause i vejrtrækningen under søvn på 10 sekunder
eller længere. Oftest er der tale om obstruktiv søvnapnø. Dette
skyldes, at svælgets vægge under indåndingen suges mod hinanden og
spærrer luftvejen.
Der er således tale om et kvalningsanfald. Søvnapnø kan ledsages af
et alvorligt fald i blodets iltindhold. Iltmangelen vækker den
pågældende en kort stund, hvorved kvalningsanfaldet ophæves.
En person med mange obstruktive søvnapnøer kan have mange korte
opvågninger, som han dog sjældent selv oplever. Søvnen er derfor urolig
og søvnkvaliteten stærkt forringet. De fleste med søvnapnø klager over
unormal søvnighed og træthed om dagen.
Søvnapnø er farligt, hvis den ikke behandles. Det påvirker hjerte,
blodtryk, blodomløb og puls. Ubehandlet søvnapnø gør det ogsa svært at
få hverdagen til at fungere på arbejdspladsen og i hjemmet. Endelig er
personer med søvnapnø til stor fare i trafikken.
En måde at teste, hvorvidt man lider af søvnapnø er ved at udfylde
Epworth Sleepiness Scale, en skala der vurderer graden af dagtræthed.
|
|
|