Smerter i ører og kæber kan skyldes spændinger og overbelastede tyggemuskler. Det kan give smerter over kæbehulerne og/eller pressen ”bag øjnene”. Hos andre relateres smerterne
til ørerne som jagende smerter, der forværres af kulde (”vind-ørepine”). Generne kan også være tinnitus eller påvirket hørelse. Årsagen kan være et forkert sammenbid eller ”tandpres”.
Det kan også være at man skærer tænder, eller at man har myoser i nakke og ryg.
Behandlingen rettes mod de ømme muskler, som kan løsnes op med varme på kinder og
kæbeled. Ved gabeøvelser åbnes munden maximalt og lukkes roligt i et afslappet tempo. Kæben roteres derefter langsomt i store cirkler. Tyggemusklerne kan masseres med fingerspidserne ”mellem tandrækkerne”. Halsmuskulaturen
masseres bedst mens hovedet drejes let til modsatte side, og musklerne strækkes ud ved udstrækning på halsen.
Det kan være svært at undgå at bide hårdt sammen, især
om natten. Løsningen kan være en bideskinne.